Erik Reimes
Hjemmeside
Til Forsiden - Home

Tatoveringer
Malerier
Skulptur

Historier
Kontakt
Links
cv








Lejre

2000 - 2001 - 2002 - 2003 - 2004 - 2005 - 2006 - 2007
2008 - 2009 - 2010 - 2011 - 2012 - 2013 - 2014 - 2015

 

 

Erik og Colin

Lejre Forsøgscenter
Weekenden 1.-2. Juli 2000


Vi tatoverede udelukkende med rosentorne o.l.

Her sider vi i Jernalderlandsbyen.

Lejre Historiske Forsøgscenter er et meget dejligt sted. Det ligger smukt i landskabet 


Pressemeddelelsen:

DET TATOVEREDE OLDTIDSMENNESKE

- På Lejre Forsøgscenter demonstreres gamle tatoveringsteknikker

År 3300 f.Kr., efterår i Alperne og den sidste vandring eller jagt i en knap 50 årig mands liv. Han bar skindklæder og sko foret med græs. Og med sig havde han bue og pil, et pilekogger, en kniv med flintblad, fyrtøj og en økse med blad af kobber. Manden var tatoveret flere steder på kroppen.

Ötzi blev han kaldt, manden som blev fundet i Alperne i 1991. Det mere end 5000 år gamle lig var i en fantastisk velbevaret stand. Ved nærmere undersøgelse af mandens hud, fandt man en række tatoveringer. Flere streger var blevet prikket ind på ryg, knæhaser, lægge og ankler. Ötzi er det ældste kendte eksempel på denne form for kropsudsmykning.

Tatovering som kropsudsmykning er en af de ældste kunstformer og kendes fra det meste af verden. De ældste kendte billedtatoveringer er omkring 2500 år gamle og er tatoveringer af dyr, fundet på Skythiske frosne lig i Sibiriens Altajbjerge. En romersk historiker omtaler i år 297 picterne, (af lat. picti, ofte opfattet som ”malet”, måske en hentydning til, at befolkningen var tatoverede eller bar kropsmaling). Picterne var et keltisk folkeslag, som i oldtiden levede i det nordlige Skotland.

De hjemlige bevaringsforhold har ikke gjort det muligt at påvise, at vore forfædre bar tatoveringer. Men vi ved, at vi i norden havde god kontakt til det øvrige Europa med vareudveksling, plyndringstogter m.v.

Det er derfor nærliggende at forestille sig, at tatoveringer og kropsbemaling også indgik som et udtryks- og kommunikationsmiddel i Skandinavien. Helleristninger og  bronzesmedens udsmykninger taler f.eks. deres eget sprog om en sådan mulighed.

I weekenden den 1.-2. juli gæster to professionelle tatovører, Erik Reime og Colin Dale Lejre Forsøgscenter. De ser tatovering som en kunstform, og interesserer sig for tatoveringen kulturelt og historisk. De to har specialiseret sig i gamle tatoveringsteknikker og mønstre og kan tatovere uden brug af moderne tatoveringsmaskine. På Lejre Forsøgscenter vil de lave håndtatovering, fortrinsvist ved brug af rosentorne o.l. som nåle. Måske er det på tide, at vi stifter bekendtskab med de gamle tatoveringsteknikker.

Vel mødt til tatoveringshistorie og demonstration på Lejre Forsøgscenter i weekenden den 1.-2. juli ml. kl. 10-17 i Offermosen.


Erik og Colin

Lejre Forsøgscenter
Weekenden 1.-2. Juli 2000

Vi var inviteret til at vise hvordan tatovering forgik i gamle dage. Man skal huske på, at den elektriske tatoveringsmaskine kun er lidt over hundrede år gammel. I alle de mange tusinde år før det, tatoverede man ved håndkraft.
Da man lærte at bruge nåle, brugte man selvfølgelig dem, men før det tror jeg at man brugte blandt andet torne fra rosenbuske. Når man bare finder de rigtige, er de både stærke og ikke mindst spidse, og så sidder de på en færdig lille pind - lige til at bruge.
Teknikken i det, er selvfølgelig den samme som med nåle - man dypper tornen i noget farve, og sætter en prik i huden.
Om lørdagen var det ret regnfuldt, så der kom ikke så mange mennesker,
men vi tegnede og fortalte til dem som dukkede op...
 
Blandt andet
fik denne mand
et enkelt symbol
for sin familie -
en stor prik
med fem mindre
prikker rundt om.
   

Søndag havde vi det flotteste vejr. Derfor kom der mange flere besøgende.  

Erik i jernaldertøj.
Vi holdt til på det, de kalder Vikingemarkedspladsen. Vi fik vort eget bål, og lavede udstilling i det store af teltene.  

 

Jeg tilføjede en helleristning som forestillede en mand som rider på en tyr, på Thomas' arm. På de to øverste billeder tegnede jeg, og så tatoverede jeg med rosentorne som nåle.
 
   
   
Colin tatoverede en A rune på brystet af en stor efterkommer af vikingerne.







Det færdige resultat
   

 

Colin havde stor succes med at tegne små vikingeinspirerede drager på børnenes arme. De blev tegnet på med en almindelig filtpen. Det var især populært blandt pigerne.  

 

Mark arbejder som naturvejleder på Centeret, og er blevet tatoveret med flotte stenalder og bronzealder motiver fra både Skandinavien, og de Nordamerikanske Indianere...

Colin har håndtatoveret det hele.

 
Motivet på armene er fra et gammelt symbol som sikkert er brugt som tatoveringsmotiv. Det forestiller måske en sol med stråler, eller et træ med grene og rødder.
 
To streger blev tilføjet både til armene og benene.
Motivet på brystet og den ene arm er fra en indiansk helleristning. På den anden arm springer nogle hunde som er fra en skandinavisk helleristning.
Ned fra hvert bryst løber en række prikker. Det er en typisk tatovering hos Cree indianerne
   
   

René kværner noget 
trækul som vi tog fra bålet. Det brugte vi bagefter
til at tatovere ham med.

Robert fik færdiggjort en helleristning - 
et motiv fra bronzealderen.
   

 

I det ene af teltene på pladsen,
lavede vi en lille udstilling

med historie og fotos af tatoveringer
vi har lavet med gamle motiver

 

 

Det var en god og epokegørende weekend

 

 

 


Kontakt Erik Reime: erik@reime.dk