Artikel skrevet af Dorthe Møller Rasmussen i Frederiksborg Amts Avis mandag 14.
maj 2007
Fotos af Thomas Olsen (scannet fra avisen).
Forside, samt side 4 i 2. sektion:
Tatovering som i bronzealderen
Mennesket har til alle tider tatoveret sig. Det er et signal om, hvem man
er, hvor man hører til. Ved Jættestuen i Babyloneskoven i Humlebæk
demonstrerede tatovør Erik Reime fra Espergærde i går, hvorledes man
tatoverede i bronzealderen. Med en nål monteret på en poleret knogle gik han
i gang med at give Colin Dale endnu en af de historiske tatoveringer, han er
kendt for at lave i sin forretning »Kunsten på Kroppen« i København og i det
historiske forsøgscenter i Lejre. Og han sagde kun lidt av ...
Foto:
Thomas Olsen |
|
|
|
|
Helsingør 2. sektion side 4 : |
Tatoveringer fortæller hvem du hører til
|
Erik Reime demonstrerede i går bronzealder- tatoveringer i
Babyloneskoven.
Humlebæk:
Inde i Babyloneskoven står en stor statelig mand iført lang pelsbesat kappe
og skuer ud i den saftigt grønne skov. Hans lange hår er samlet i en
hestehale og han byder elskværdigt folk velkomne. Erik Reime er tatovør, og
lige nu står han og spejder efter sin makker fra tatovør-butikken »Kunsten
på kroppen« i Rådhusstræde i København. Han skal nemlig lægge arm til en
historisk tatovering med motiv fra bronzealderen.
Erik Reime bor på Sandvejen tæt på Babyloneskoven, og netop
jættestuen i skoven er målet for søndagens tatoverings-seance.
I anledning af, at det historiske tidsskrift Skalk fylder 50 år, er
der landet over arrangeret historiskinspirerede aktiviteter, og denne er en
af dem.
- Folk er til alle tider blevet tatoveret. Nogle blev det lige fra
fødslen - andre, eksempelvis piger, blev det, når de fik deres første
menstruation, det er en måde at vise, at man er »rigtigt menneske« på,
forklarer Erik Reime.
Udover at smykke sin krop, giver en tatovering også et signal om,
at man »hører til«.
De er
med til at fortælle, hvem du er, siger Erik Reime, som først og fremmest
tatoverer historiske motiver.
- Tatoveringer vækker jo dybe følelser, og inden man går i gang, er
det vigtigt med et godt ritual, fortæller Erik Reime og hælder mjød op i et
poleret horn, som bliver sendt rundt til publikum. |
Erik Reime fra "Kunsten på Kroppen" demonstrerede i går, hvorledes man
med hånden kan lave en bronzealder-tatovering. "Ofret" er Eriks makker,
Colin Dale.foto: Thomas Olsen
|
Selv
sætter han sig i skovbunden og gør sig det behageligt, mens Colin gør sig
klar til at blive tatoveret:
- Der findes jo forskellige teknikker, fortæller Erik og fremdrager
nogle af de nåle, han selv bruger.
Tjørnetorne, flintesten og en steriliseret nål monteret på en
gammel knogle er nogle af dem. Men alt, der er spidst, kan bruges.
- Eskimoerne syede deres tatoveringer på. De brugte sener fra en
sæl som tråd og syede med en ben nål.
For 100 år siden kom den elektriske tatoveringsmaskine.
|
|
- Fordelen er,
at den hurtigt og præcist kan lave et mønster, men den evindelige brummelyd
kan godt give psykisk pres. Når man tatoverer med hånden er det lydløst -
altså lige bortset fra de »av«, der kommer fra den, der skal tatoveres.
Og det gør ondt at blive tatoveret - i hvert fald i starten.
- Sådan er det. Vi ved jo alle sammen. hvordan det er at blive
stukket med en synål, her bliver der prikket en nål ned i huden mange gange,
og det gør selvfølgelig ondt, lyder det fra den smilende Erik Reime, mens
Colin forsigtigt udstøder et par av-av og hornbægeret med Vikinge-blod går
rundt endnu en gang.
Kunsten På kroppen tager hver sommer til Lejre Historiske
Forsøgscenter. Læs mere på www.tattoo.dk
dorte
|
|