Lørdag 8. oktober
tatoverede Erik til ferniseringen på
en udstilling af Steffan Herrik (skulptur) og Steen Kirkegaard Erichsen (maleri)
i Galleri ArtHus i Århus.

Tina Juul - Erik Reime - Steen Kirkegaard Erichsen - Steffan Herrik
Det blev omtalt i Århussektionen af Jyllandsposten om søndagen, og læses herunder

Følgende artikel stod i Søndagsudgaven af Jyllandspostens Århussektion, søndag 9. oktober 2005                      

Midt i krydsfeltet

Kunsttatovør Erik Reime havde nålene fremme, da der i går var fernisering på galleri Arthus.

Billeder og skulpturer var udstillet side om side, da galleri Arthus i går holdt fernisering. I det lille galleri i Latinerkvarteret kunne gæsterne betragte de nyeste malerier af Steen Kirkegaard Erichsen og jern- og bronzeskulpturer af Steffan Herrik. Midt i det specielle billedunivers og blandt humoristiske fabeldyr, var det dog kunstatovør Erik Reime, der tiltrak sig en stor del af opmærksomheden. Med rolig hånd viste han håndværket frem. Tegnet i fri hånd. Mellem hvidvin og kulinariske fristelser. I krydsfeltet mellem billedkunst og skulpturer, og det var ikke tilfældigt.

»Vi har inviteret Erik Reime, fordi tatovørkunsten fungerer som et godt bindeled mellem de udstillede kunstarter. Malerkunsten arbejder i to dimensioner, mens skulpturerne er tredimensionelle. Tatoveringer er billeder på kroppen, som i sig selv er en omvandrende skulptur,« fortæller Steen Kirkegaard Erichsen.

Dagens mand under tatovørens nål var Carsten Koch, som fik lavet en keltisk inspireret drage, der snoede sig om underarmen.

»Jeg har svært ved at give en forklaring på, at jeg er blevet vild med tatoveringer. Men det er vel det samme, som når folk køber sig et dyrt jakkesæt for at se godt ud. Jeg investerer bare i noget mere langtidsholdbart,« fortæller Carsten Koch og afviser, at han bliver tatoveret som udslag af en modedille.

Intet modefænomen

Kunsttatovør Erik Reime afviser på samme måde, at tatoveringer er noget modefænomen.

»Selvfølgelig går det en lille smule op og ned, men jeg har avisartikler derhjemme fra 1800-tallet, hvor tatoveringer beskrives som det helt nye og moderne. Når mange opfatter det som noget nyt, er det nok fordi, at hver generation gerne vil tro, at den har fundet på noget nyt. Efter min mening har alle et indre urinstinkt, der giver sig udslag i, at vi gerne vil udsmykke vores krop,« siger Erik Reime, men hans kunde nikker i stolen og kommer med en advarsel.

»Vent med at få den første tatovering, til du har overvejet det grundigt. Hvis først man har fået en enkelt, bliver man fanget af det. Det er som en virus. Når først man har fået en tatovering ind under huden, vil man altid have én mere. Det kan godt være, at ikke alle får flere, men man vil altid spekulere på det. Min borgerlige svigermor fik en lille tatovering. Siden har den spredt sig, og det havde hun aldrig selv forestillet sig,« siger Carsten Koch.

Tatovøren var en speciel-event til ferniseringen, men udstillingen med de andre kunstværker kan opleves på Arthus i Studsgade frem til den 9. november.

Af NIKOLAJ WORM

Fotos af Anita Corfixsen