I
går fik Lars Froberg Mortensen, afdelingsleder på Strandingsmuseet, så
endelig sin tatovering
Af Karin Kjærsgaard
THORSMINDE:
- Det værste ved at
få en tatovering er, at man vil have en til, siger Erik Reime og griner.
Han er tatovør og
inviteret til Strandingsmuseet St.George for at vise det smukke, gamle
kunstfærdige håndværk, som begge køn, alle aldre og erhverv de seneste år
har ladet sig smykke med.
Museets
afdelingsleder Lars Froberg Mortensen lægger skulder til. Erik Reime
dypper tatoveringsmaskinens nål i den sorte farve, lidt vaseline, starter
maskinen, sætter den på skulderen og tørrer det overskydende farve væk med
papir.
Prik for prik tager
figuren form og gør skulderen rød. Men ifølge den 39-årige Lars Froberg
Mortensen gør det overraskende nok ikke ondt.
- Det er som at
blive brændt af en brandmand eller brændenælde - og jo ikke hele tiden,
når nålen er væk, er der ingen smerte, siger han.
Ansigtet er da også
afslappet, han smiler, griner og snakker med folk, der kigger på.
- Nej, det er træls,
for han skriger slet ikke, siger Erik Reime.
Og understreger, at
nu er den udvendige side af overarmen ikke det værste sted med hensyn til
smerte, fordi det ikke er så følsomt - smerten er for eksempel større på
den indvendige side. Men hvor ondt det gør, afhænger også af den enkelte
person - og kan endog variere fra dag til dag.
Erik Reime afviser,
man tænker i smerte, for ham er det vigtigere med placeringen.
Tatoveringen har du
resten af livet, smerten kun mens du får den lavet, siger han.
Tøvende
Og så
hævder han, at det gør en person stærkere fordi de fleste mennesker er
nervøse, både for smerten, for at de vil fortryde, og hvad deres mor eller
andre vil sige til, at de har fået en.
- Og når de
overvinder den frygt, bliver de stærkere, siger han.
Lars Froberg
Mortensen har da også haft sine betænkeligheder. Selvom han altid har
været fascineret af tatoveringer, blandt andet fordi hans morfar havde
det. Men samtidig afholdt netop morfarens formaning »gør det aldrig« ham
lidt fra det.
Det er langt fra
unormalt. Erik Reime oplever, at der kan gå år fra at interesserede
opsøger hans tatovør-forretning på Rådhusstræde i København, til de kommer
og får en tatovering. Eller rettere bestiller tid.
Tænketid, kalder
Erik Reime det, for så har folk tid til at fortryde. Om det er en god ide
eller ej, overlader han til folk selv - forudsat, de har rundet de
lovpligtige 18 år. Til gengæld bruger han gerne god tid på at tale
placering, figurer og symboler. |
En tatovering til
- Den er da flot - når det nu skal være, siger Lars Froberg Mortensens
mor. Hun følger, hvordan den cirka 12 gange 12 centimeter store triskele
på sønnens skulder tager form.
At afdelingslederen
netop valgte en triskele som pryd på skulderen går ti år tilbage, da han
og hustruen så den i en bog. Det er ikke nogen tilfældighed. Han synes det
i sig selv er et flot symbol, der har forbindelse til hans arbejde og
uddannelse som arkæolog.
- Og så har det
noget evighed over sig på grund af slyngningerne, siger Lars Froberg
Mortensen og skeler ned på skulderen.
Et keltisk symbol,
der også blev brugt af den oldkristne kirke og som findes på
Jellingestenene. Et ursymbol, der findes i alle kulturer, oplyser Erik
Reime, der både mestrer tatoverings kunst, historie og figurernes
symbolik.
Han lægger
tatoveringsmaskinen fra sig på bordet - sidste prik i triskelen er sat.
Lars Froberg Mortensen, afdelingsleder på Strandingsmuseet St. George,
lagde skulder til, da tatovør Erik reime viste tatoveringer på museet. Og
afdelingslederen var yderst tilfreds med resultatet og overvejer nu at få
en til...
Lars Froberg
Mortensen rejser sig og forsvinder ud på toilettet - til spejlet - og
vender tilbage:
Det var lige sådan,
jeg havde forestillet mig. Den er flot, siger han.
Tatoveringen, der
tager et par uger om at hele, har ikke afskrækket ham. Tværtimod, Lars
Froberg Mortensen kunne nemlig godt tænke sig at få en romansk løve -
ligesom den han gravede ud under gågaden i Aalborg i 1994.... |